SKAT har ikke held med gæld

Brønderslev Forsyning vil holde skyldnere i kort snor

SKAT har ikke stor succes med at inddrive penge fra borgere. Arkivfoto
Brønderslev 7. juli 2018 20:26

BRØNDERSLEV: SKAT har ikke særlig stort held med at drive forbrugeres gæld ind, så nu tager Brønderslev Forsyning sagen i egen hånd.

- Brønderslev Forsyning har i lighed med andre forsyningsselskaber i flere år haft problemer med inddrivelse af restancer. SKAT er forsyningens lovbefalede inddrivelsesmyndighed, men har ikke kunnet løftet opgaven, forklarer formand for Brønderslev Forsyning, Lasse Riisgaard (V).

- Forsyningen forsøger ved egen indsats at holde skyldnere i så kort snor som muligt, og har gennem nogen tid systematisk via retten blandt andet fremsendt såkaldte betalingspåkrav. Et medhold ved retten betyder, at forældelsesfristen på gælden forlænges i ti år, ligesom det i nogle tilfælde er muligt at få pant i skyldnerens ejendomme.

- SKAT har for nylig varslet afskrivning af tidligere års ældste gældsrestancer, herunder påtænkt kursregulering af restgælden på de resterende fordringer. Fjernvarme- og vandbranchen er i løbende dialog om dette med SKAT.

- Det er jo reelt forbrugerne, der betaler eventuelle tab, så det er vigtigt, at vore tilgodehavender kommer i kassen, påpeger Lasse Riisgaard.

- I øvrigt er der for Brønderslev Forsyning udarbejdet regnskabsopfølgning for første kvartal samt udarbejdet revideret virksomhedsrapport. Driften er tilfredsstillende og budgetterne overholdes. esb

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...