Kriminalitet

Skat jagter millioner i amerikanske retssale

I 2015 kom det frem, at Danmark er blevet franarret over 12 milliarder. Skat forsøger at få nogle af dem igen.

Arkivfoto

Arkivfoto

USA:Det danske skattevæsen har anlagt "mere end tre dusin" retssager mod amerikanske pensionskasser i et forsøg på at få nogle af milliarderne fra sagen om svindel med udbytteskat tilbage.

Det skriver det amerikanske finansmedie Bloomberg.

Skat bekræfter over for Ritzau, at der føres forskellige civilretlige tiltag i flere lande. Men Skat ønsker ikke at komme med nærmere detaljer.

I 2015 blev det afsløret, at den danske statskasse var blevet lænset for mere end 12 milliarder kroner af svindlere, der foregav at eje aktier i danske virksomheder og derved have krav på at få refunderet skat af udbyttet.

Siden da har myndighederne forsøgt at få pengene tilbage.

- Disse bestræbelser består blandt andet i en række forskellige civilretlige tiltag i flere lande, hvor der kan være mulighed for at søge udbyttet inddraget eller anlægge civile retssager og gøre erstatningskrav gældende, skriver direktør for særlig kontrol Steen Bechmann Jacobsen i en mail til Ritzau.

- Af hensyn til gennemførelsen og effekten af disse civilretlige tiltag kan Skat ikke udtale sig nærmere herom, skriver han.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst