skat og arbejde

Skattereformen skal øge udbuddet af arbejdskraft med 20.000 personer gennem markante lettelser af skatten. For lavere skat på arbejde påvirker borgernes adfærd og får dem til at arbejde mere, vurderer økonomer. Men hvor meget er en fortsat kilde til diskussion. Lavere skat opmuntrer lønmodtagere til at lægge endnu flere timer på jobbet. Det kaldes "timeeffekten". Lavere skat opmuntrer også personer, som ikke arbejder - ledige, efterlønnere, folk på orlov m.fl. - til at starte i arbejde. Det kaldes "deltagelseseffekten". Men skattelettelser giver også en såkaldt "hængekøjeeffekt", hvor folk kan vælge at holde mere fri, men tjene det samme. Hvis man vil lette topskatten, kan man: Hæve grænsen for, hvornår skatteborgerne betaler topskat. 2009-beløbsgrænsen ligger på 347.200 kroner over bundfradraget. Eller sænke topskattesatsen, som ligger på 15 procent. Hvis man vil lette skatten i bunden, kan man: Øge det skattefri personfradrag, der ligger på 42.900 kroner. Øge jobfradraget. Sænke bundskattesatsen, der ligger på 5,04 procent. Kilde: Ritzau