Skaterpark i Nibe rykker nærmere

Realdania støtter med 160.000 kroner

Den planlagte skaterpark i Nibe er tæt på at blive til virkelighed efter støtte fra Realdania på 160.000 kroner. Den bliver på 530 kvadratmeter med indbyggede ramper.
Nibe 18. september 2016 12:34

NIBE: Projektet Nibe Skater- og BMXpark er nu tæt på at blive en realitet. Det sker efter Realdanias kampagne Underværker har støttet med 160.000 kroner, og samtidig har lokale virksomheder og fonde også tilkendegivet støtte til projektet.

Et formål er at give de mange børn og unge i lokalområdet nye muligheder for aktivitet og samvær.

Det er to år siden, en arbejdsgruppe begyndte at arbejde med planerne i tæt dialog med de drenge, der oprindeligt kom med idéen om skaterfaciliteter.

Undervejs er projektet udvidet til også at indeholde en flytning og udvidelse af beachbanen. En udvidelse der giver øgede muligheder for aktiviteter; beachvolley, beachfodbold og beachhåndbold.

For at nå i mål mangler der omkring 150.000 kroner. Initiativtagerne håber, at den sidste del af finansieringen er på plads i løbet af kort tid, så man kan komme i gang med at etablere projektet. Det samlede projekt har et budget på omkring en million kroner.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...