EMNER

Skattefar giver lang snor til skyldnere

Skatteministeriet kan ikke følge med - gæld til det offentlige er vokset med 4,6 mia. kr.

Gælden til det offentlige vokser, for Skat kan ikke følge med. Arkivfoto

Gælden til det offentlige vokser, for Skat kan ikke følge med. Arkivfoto

DANMARK:Også Skatteministeriet kan komme bagud.

Ministeriet har problemer med at få gang i et system, som skal inddrive gæld til milliarder af kroner.
Igen i år kritiserer statsrevisorerne, at Skatteministeriet ikke har implementeret Et Fælles Inddrivelsessystem, EFI.
Det skriver de politisk valgte statsrevisorer onsdag i deres beretning om statsregnskabet for 2011.
Mens Skatteministeriet kæmper med at få gang i inddrivelsessystemet, så vokser de offentlige restancer.
Restancerne voksede med hele 4,6 milliarder kroner fra 2010 til 2011. Der manglede at blive inddrevet 77,5 milliarder kroner ved slutningen af 2011.

Kritiske statsrevisorer

Statsrevisorerne skriver det knastørt:

- Ministeriet har gennemført en række forbedringer på inddrivelsesområdet, men har stadig en udfordring i forhold til udviklingen i de offentlige restancer, som fortsat er stigende.
Skatteministeriet står også for et af de tre forbehold, som statsrevisorerne tager for statsregnskabet for 2011.
Der er fejl i en række statusposter i Skatteministeriets regnskab, hedder det statsrevisorernes beretning.
Revisorerne tager også forbehold over for "Udenrigsministeriets værdiansættelse af anlægsaktiver" og "usikkerhed om fuldstændigheden af Naturstyrelsens balance".
De tre forbehold betyder dog ikke, at der er taget forbehold for rigtigheden af det samlede statsregnskab, beroliger statsrevisorerne.
Læs beretningen her.
/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.