Skattefradrag er en dårlig idé

Skattepolitik 1. december 2004 05:00

KØBENHAVN:Venstres skatteordfører, Peter Christensen, har ikke megen fidus til et forslag fra de økonomiske vismænd, der vil give skattefradrag for boligforbedringer for at komme det udbredte sorte arbejde til livs. - Det er en rigtig dårlig idé. Først og fremmest fordi vismændene vil finansiere skattefradraget ved at øge ejendomsværdiskatten. Derved straffer du boligejere, der har en bolig i god stand. Det er ikke rimeligt, at de skal betale højere ejendomsskat for, at andre kan få billige boligforbedringer. Vi kan ikke have en skattelovgivning, hvor det er helt vilkårligt, hvem der får skattestigninger, og hvem der ikke gør, siger Peter Christensen til Ritzau. Han påpeger også, at det vil være alt for tungt at administrere fradragsreglerne. /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...