EMNER

Skattefrihed til alle i job

Skattefrihed for de 64-66-årige - hvorfor er de særligt udvalgte?

Hvad med dem på 67 og derover, der fortsat har et heldagsjob på arbejdsmarkedet? Er deres arbejdsindsats ikke lige så meget værd? Skal der være retfærdighed i et ellers godt og sikkert virkningsfuldt forslag, må det alt andet lige skulle have overskriften ¿Skatterabat til alle på 64 år og derover, så længe de er fuldtidsansatte på arbejdsmarkedet¿, og det enten de er almindelige lønmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende. Alt andet vil være en hån mod dem, der er ældre og stadigvæk udfylder en hårdt tiltrængt plads på arbejdsmarkedet. Forslaget/loven bør også kunne gælde med forholdsvis reduceret beløb til deltids ansatte (50 pct. til halvtids, 25 pct. til kvart tids ansættelse) Og der er et lige så vigtigt og sikkert sted at hente flere hænder, nemlig i den offentlige sektor. Det skal ikke opfattes som en hetz mod de offentligt ansatte, for rigtigt mange løber fuldt ud lige så stærkt som ansatte i det private. Men alt i alt er det ledelserne, der på mange måder ikke er ledelsesopgaven voksen samtidig med, at langt de fleste politiske ledere ikke har det nødvendige begreb om rationel og professionel ledelse af en virksomhed. Borgmestre er jo i vid udstrækning selv offentligt ansat og har aldrig selv prøvet at styre en virksomhed. Så det er der jo i og for sig ikke noget mærkeligt i, fordi de jo aldrig har prøvet at lave budget ud fra almindelige forretningsprincipper. Det har jo godt nok ændret sig de seneste år grundet skattestop osv. Vi har jo allerede kendskab til bare et område, der uden at være urimelige over for de offentlige ansatte, kan skaffe 15.000 par hænder, nemlig ved at arbejde den halve time, som deres frokostpause tager, og som de alligevel får løn for. Og så er endnu flere hænder at hente ved effektivisering af administrationen i den offentlige sektor. Men her kan de ansatte ikke gøre det alene med hjælp fra tv og andet nutidigt hjælpekram. Her er det politikerne, der skal gøre rationaliseringen mulig ved ændringer i skattelovene og alle øvrige administrative procedurer, så mest muligt kan standardiseres og automatiseres. Det vil give mange gange par hænder end det, en halv times frokost pause giver. Så påstanden om, at vi nødvendigvis skal hente al manglende arbejdskraft udenlands, skyldes ene og alene frygt for vælgernes dom, hvis de vækkes af den drømmetilværelse, den nuværende regering har ladet vælgerne forstå kan bestå fremover, hvor det alt i alt drejer sig mere om at kræve end at yde. Og skulle det være nødvendigt med yderligere et par hundrede tusinde par hænder mere pr. år, ja, så kunne vi jo bare klemme ballerne sammen og tage f.eks. tre timer mere pr. uge. Men det tør regeringen ikke, for så brister alt for mange vælgeres drømme tilværelse om livet i vild kræverus. Og det koster jo stemmer og taburetter.