Skatteminister: Alle må betale for afgifter

Holger K. Nielsen kalder hævelse af det skrå skatteloft for logisk

Skatteminister Holger K. Nielsen (SF) kalder hævelsen af det skrå skatteloft en logisk konsekvens. Foto: Scanpix

Skatteminister Holger K. Nielsen (SF) kalder hævelsen af det skrå skatteloft en logisk konsekvens. Foto: Scanpix

KØBENHAVN:Skatteminister Holger K. Nielsen (SF) kalder hævelsen af det skrå skatteloft en logisk konsekvens, når man vælger at hæve bundskatten, så alle er med til at betale for afskaffelsen af de udskældte fedt- og sukkerafgifter.

Onsdag morgen kom det frem, at regeringen med sin finanslovaftale for 2013 hæver det skrå skatteloft, som er et udtryk for det maksimale danskerne sammenlagt kan betale i skat.
Flere politikere har onsdag været ude i pressen og undre sig over, hvorfor den del af aftalen ikke har været en del af regeringens fremlægning af finanslovaftalen.

Fremgår af aftalen

Også Enhedslistens Frank Aaen, der sad med under forhandlingerne om den endelige finanslovaftale, som Enhedslisten gennemførte sammen med regeringen, er overrasket over at man hæver det skrå skatteloft. Han glæder sig dog over den del af aftalen.

Skatteminister Holger K. Nielsen (SF) undrer sig over de overraskende udmeldinger.
- Det fremgår faktisk af aftalen, at vi hæver det skrå skatteloft, siger skatteminister Holger K. Nielsen under Folketingets spørgetime.

En fair måde

Regeringen har for at finansiere afskaffelsen af de udskældte fedt- og sukkerafgifter hævet bundskatten og sænket personfradraget.

Og for at alle skal være med til at betale for afskaffelsen af afgifterne, kalder han det en fair måde at gøre det på.
- Det er en logisk konsekvens af, at vi hæver bundskatten. Ellers var der jo nogen, der ikke skulle være med til at finansiere afskaffelsen af fedtafgiften og afskaffelsen af sukkerafgiften, siger skatteministeren.
/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.