Skatteminister: Sort arbejde er umoralsk

KØBENHAVN:Sort arbejde er umoralsk. Når danskerne arbejder sort og snyder statskassen for milliardindtægter, går det ud over naboen, der må betale mere i skat, og derved bliver skatteniveauet højere end det ellers ville være nødvendigt. Så klar var holdningen hos skatteminister Kristian Jensen (V), da han mandag satte en ny storstilet kampagne "Fair Play" mod sort arbejde i gang. - Resultatet af forårets kontrolaktioner var nedslående, fordi det ved en opfølgende kontol viste sig, at syv ud af otte virksomheder ikke havde lært lektien, sagde Kristian Jensen. Kampagnen - som støttes af en lang række faglige- og erhvervsorganisationer - skal få folk til at ændre holdning til sort og illegalt arbejde. Samtidig forbereder skatteministeren en lovpakke, der giver myndighederne mulighed for at udveksle oplysninger, der kan afsløre misbrug. Det skal ikke være muligt at få udbetalt dagpenge eller være på anden overførselsindkomst fra de offentlige kasser samtidig /ritzau/

Forsiden