Skatten holdes i ro

Regeringens ønske om at skatten ikke må stige næste år ser ud til at holde, også i amter og kommuner. Disse meldinger viser at regeringen har sat sig i respekt over for amter og kommuner. Således er det noget helt specielt, at man ikke skal opleve at skatten i amter og kommunerne, trods de indgåede aftaler - alligevel vil stige. Dette er tidligere sket alt for ofte, i særdeleshed under den tidligere regering. Dermed er der altså udsigt til, at de overholder regeringens skattestop. Det er i hvert fald det som kommuner og amter overordnet har meldt ud. De regner med at skatten kan holdes i ro, selv om de har brugt flere penge end ventet. Disse meldinger kommer få uger før næste års budgetter i kommuner og amter skal forhandles på plads. Amterne siger, at skatteprocenterne bliver fastholdt på samme niveau, og kommunerne melder, at de lige kan holde skatten i ro med kniberi næste år, men at snoren skal holdes kort og stram. Det er derfor grund til at give regeringen et kompliment og ligeledes er det – også på sin plads at amts- og kommunalpolitikere roses. I dag har vi fået en regering der ikke bare taler om at stoppe skatternes himmelflugt, men virkelig gør noget ved det. Af Jan Køpke Christensen. Fhv. MF. Storegade 19, Løjt Kirkeby.