Retspleje

Skattesag af sporet

Helle Thorning Schmidts meget omtalte skattesag er i den grad løbet af sporet, og jeg tillader mig at fremsætte den påstand, at det formentlig kunne have været undgået, eller i det mindste begrænset, hvis skattevæsenet havde forstået den rette håndtering. Mit ærinde er i det følgende at godtgøre, at skattevæsenet ikke har levet op til forventningerne.

I 2010 blev skattevæsenet opmærksom på, at Helle Thorning i seks år frem til 2005 i hvert af årene havde betjent sig af uberettigede skattefradrag, hvilket hun indrømmede med følgende ord "Jeg er ikke en fusker, men en sjuske", men slap med skrækken, da sagen i henhold til lovgivningen havde ramt den fem-årige forældelse, der må siges at være urimeligt kort, da handlingen er strafbar. En banal, ganske vist alvorlig og politisk sprængfarlig sag, da det drejer sig om et folketingsmedlem og nuværende statsminister. Skattevæsenets opgave blev så at finde ud af om der var noget at komme efter i tiden fra 2005 og fremefter. Konklusionen var alt for længe undervejs og lød på frifindelse. Redegørelsen, som man ved fyldte ni sider, måtte ikke offentliggøres med henvisning til privatlivets fred. Noget værre forvrøvlet snak, når spørgsmålet er om skattelovene er overtrådt. Det er et naturligt spørgsmål hvorfor afgørelsen hemmeligholdes. Denne katastrofale håndtering resulterede i en utilsigtet opfordring til at fremsætte formodninger, mistænkeliggørelser, forsøg på at få lækket oplysninger om redegørelsens indhold osv. Luften blev fuld af spin på alle niveauer alt imens der lagde sig et tykt røgslør over selve skattesagens substans. Mulig rigsretssag mod en minister og nedsættelse af en undersøgelseskommission blev nævnt. Gisningerne var mangfoldige. Min pointe er følgende: Straks efter, at skattevæsenet havde færdiggjort redegørelsen, der højst burde have taget et par uger, da sagen må siges at være uden store problemer, burde de ni siders redegørelse offentliggøres og i samme åndedrag indbringes for domstolene som ankeinstans. Det ville efter min opfattelse have sat en effektiv bremseklods for de mange geskæftige, der ynder at bevæge sig i rørte vande. Der skal ties, mens domstolen arbejder. Hele hurlumhejet er endt med nedsættelse af en undersøgelseskommission med tre sagkyndige og en landsdommer som formand, som får to år med mulig forlængelse til at finde ud af, om der er sket en uretmæssig indblanding i sagsbehandlingen og hvem der har forsøgt at lække skattevæsenets opgørelse (redegørelse). Ikke et ord om selve skattesagens substans, dog med en evt. kattelem. Alt imens undersøgelseskommission gennem en årrække vil producere dynger af skrivelser og medlemmerne vil glæde sig over de daglige honorarer (alt ialt et tocifret millionbeløb) er selve skattesagens substans gået op i røg. Helle Thorning kan læne sig tilbage i statsministerstolen med et smil. Man bør bemærke sig, at undersøgelseskommissionens redegørelse er uden retskraft. Ingen er forpligtet til at rette sig efter redegørelsen, men den kan danne grundlag for et hav af retssager.