EMNER

Skattestop koster beskæftigelse

Søndag 22.8. fejrede regeringen, at det er 1000 dage siden, at det såkaldte skattestop blev vedtaget.

Ministre og andre fra regeringspartierne har været udkommanderet til at højtideligholde begivenheden ved at rose skattestoppet i diverse læserbreve i landets aviser. Hurra, hvor det går. Almindelige menneskers jubel, ros og engagerede læserindlæg har imidlertid været fraværende. Det, der skulle være en folkesag, er blevet til en frustreret regerings forsøg på at fejre sig selv. Situationen er, at skattestoppet koster både velfærd og beskæftigelse, og i øvrigt har vist sig at være så rigidt, at det sætter en effektiv stopper for et hvert forsøg på justeringer eller nytækning af det danske samfund. Bortset fra den absolut rigeste elite med liebhaverboliger i Nordsjælland, der har scoret kassen på frafaldet af justeringerne i ejendomsbeskatningerne, har skattestoppet været en ualmindelig klam fidus. Selvom mange har fået lidt flere penge udbetalt efter skat, har de hurtigt mærket, at det koster i den anden ende i form af forringelser af servicen, større brugerbetaling, stigende arbejdsløshed og et samfund i stilstand. Der er altså langt fra tale om det eventyr, regeringen prøver at fortælle os om. Danskerne har trukket 1001 nats nitte. Eventyrfortælleren Thor Petersen prøver (22.8.) at fortælle, at skattestoppet ikke har kostet på velfærden. Men det er simpelthen forkert. VK-regeringen har gennemført en skattereform, der koster 10 milliarder kroner, hvoraf de tre milliarder er finansieret ved at skære ned i vækstrammen for de offentlige udgifter. Resten af regningen er sendt videre til de fremtidige generationer. Men ikke nok med det. Udover statsgælden er op til flere kommuner og amter med det konservativt styrede Frederiksberg og det Venstre-styrede Frederiksborg Amt i spidsen i gang med at optage lån til at få driften til at hænge sammen. Finansministeren fortsætter sit falske skønmaleri, idet han beskriver, hvordan de samlede velfærdsudgifter er steget målt i kroner og ører, hvilket sådan set er korrekt nok. Men han undlader behændigt at fortælle, at hvis udgifterne sættes i forhold til den stigende befolkningsudvikling er billedet totalt anderledes. Der er nemlig færre penge pr. borger. Kigger vi på de danske kommuner over én kam ser vi, at antallet af hjemmehjælpertimer pr. ældre er faldet i forhold til, da regeringen trådte til. På folkeskoleområdet bruges der flere penge. Men der er også kommet mange flere elever, og samlet set er der kommet færre penge pr elev. Regeringen har skåret på uddannelse generelt, men særligt kraftigt på voksen- og efteruddannelsesområdet. Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd svarer uddannelsesbesparelsen til 1,4 mia. kr. Hvad angår børnepasning er udgifterne – generelt i kommunerne – direkte faldet. Historien om de 1001 nats skattestop er altså, at velfærden er blevet udhulet, arbejdsløsheden er steget, statsgælden er vokset og viljen til at investere i fremtiden er blevet mindre, samtidigt med at ethvert forsøg på at reformere samfundet skydes ned, fordi det er i modstrid med det ufleksible skattestops rigide regler. Det må kaldes en nitte. Jeg håber på bedre held ved næste valg.