EMNER

Skatteydernes penge på spil

OPHOLDSSTEDER:Uhyrlighederne om Alternativet vil åbenbart ingen ende tage. Nu har vi også læst, at koner og søstre har været ansat i firmaet, og konerne måske endda uden egentlig at arbejde der. Kun for at hæve løn. Hvis det er sandt, er der jo tale om bedrageri over for de betalende kommuner. Det er sørgeligt, hvis det viser sig, at disse ledere, kommunen måtte have tillid til, viser sig at være kriminelle. Nu er det dog ikke første gang, i denne branche, hvis det viser sig at ejerne har tilranet sig midler de ikke var berettiget til. At Alternativet og Hjørring kommune nu skilles, kan dog vise sig at være en positiv udgang af sagen. Hvis Alternativet får lov at drive opholdssteder fremover i andre kommuner, har man der mulighed for at lave vedtægterne, således at der ikke fremover kan være tvivl om arbejdet, der skal udføres. Her er mulighed for at kræve et loft for lederens løn (da amtet havde opgaven var loftet 600.000) kræve, at ingen familiemedlemmer er på lønningslisten eller i bestyrelsen, at der bliver ansat en af kommunen godkendt revisor, at der er et vist antal af uddannet personale osv. Og mest af at der ikke må ophobes kapital, og endelig at kommunen har de rigtige personaler til at lave det jævnlige tilsyn. Vi må ikke glemme, at det er skatteydernes penge, der er på spil.