Skelund

Skelund har sikret sig i serie 1

Eksistensen blev næsten sikret med 3-1 sejr over Støvring

SKELUND:Skelund IF"s førstehold har med stor sandsynlighed sikret sig en ny sæson i serie et. Holdet vandt på udebane med 3-1 over Støvring. Det betyder, at Skelund med 30 point ligger otte point over en nedrykningsplads før de sidste tre kampe. Støvring førte ved pausen med 1-0, men efter 15 minutter i anden halvleg udlignede Joakim Sand. 10 minutter før tid kom Skelund på 2-1 ved Ole Uldahl, og fem minutter senere slog Bo Sørensen sejren fast.