Skelund møder tophold

Gistrup 21. september 2002 08:00

SKELUND/HADSUND: Auning IF, der allerede er godt på vej i serie 1, kommer i eftermiddag på besøg i Skelund, hvor hjemmeholdet med en sejr fortsat har en chance for at rykke op. SIF kan igen stille op med maksimal styrke. Hadsund Boldklub skal i eftermiddag en til Gistrup, der ligesom HB er med i kampen om oprykning. HB har igen sin faste førsteholdsmålmand Rene Jensen med i truppen, efter overstået karantæne, og kan i øvrigt mønstre stærkere opstilling end til kampen mod Skelund, hvor der var tre afbud fra markspillere. I serie 3 får Als det svært hjemme i eftermiddag, når topholdet Aalestrup IK møder op for at forsvare sin førsteplads. Hjemmeholdet skal helst vinde for at komme fri af nedrykningspladserne. Visborg og Skelunds serie 4 hold skal begge lørdag eftermiddag spille på udebane. Visborg skal til Kongerslev, og Skelund skal til Havndal. Visborg har fortsat en spinkel chance for at rykke op, hvorimod Skelund skal være mere end heldig for at blive i serien. Veddum IF har søndag eftermiddag hjemmebanefordel mod Mariager fS.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...