Skelund rykker ned i serie tre

Når en ny fodboldsæson fløjtes op i foråret 2011 må Skelund Idrætsforening tage til takke med et førstehold i serie tre.

Nedrykning fra serie to blev besejlet lørdag eftermiddag, da holdet på udebane tabte til det anden bundhold, Nibe Boldklub, med 4-0 på Nibe stadion. I Skelund havde man klynget sig til håbet om sejr over Nibe, og at Doense/Vebbestrup IF samtidig ville tabe til topholdet Svenstrup/Godthåb, således man selv kunne ordne paragrafferne i den aller sidste kamp mod netop Doense/Vebbestrup.Doense/Vebbestrup vandt imidlertid og efterlod både Skelund og Nibe isolerede i bunden. I Skelund hænger man imidlertid langt fra med mulerne. En plads i serie tre er set i forhold til byens størrelse ikke at kimse ad. Nytiltrådte træner Bo Lassen er så småt i gang med generationsskiftet. Helt unge kræfter blev prøvet i kampen mod Svenstrup/Godthåb i forrige weekend. Her beviste de deres værd i en kamp, der endte uafgjort 1-1.

Forsiden