Skelunds sang

Massiv opbakning til selvgjort multimusikalske aften

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Foto: Michael Koch sang og musik i skelund

En tredjedel af Skelunds befolkning var med, ad Sangens År blev fejret med sang og en helt masse musik i Skelund fredag aften. 170 var med til den fælles spisning af hamburgerryg med blomkål tilberedt og serveret af Beredskabet på Skelund Skole. Aftensmaden blev akkompagneret af flere skoleklassers og FDF'ernes sange. Omkring 200 var med i hallen, hvor byens eget steelband "Pot's n' Pan's" varmede videre med inciterende rytmer udsat for olietønder. Bagefter var kirken stuvende fyldt til gospelkoncert med det 25 mand store kor Living Gospel. Turen tilbage til Skelund Midtpunkt foregik i faklernes skær. Hadsund Skoleorkester stod for en vellykket aftens sidste musikalske indslag, akkompagneret af de små plop, det giver, når de første juleøl bliver åbnet. Aftenen sluttede nemlig med lokal frigivelse af årets første juleøl. Hele molevitten var arrangeret af en stribe lokale foreninger, skole og kirke for at fejre sangens år.