Børnepasning

Skeptisk mor blev omvendt

- Jeg var dybt forfærdet, da denne tvungne madordning blev trukket ned over hovederne på os. I dag er situationen dog en anden. Hun er begejstret for den madordning, som Børnehaven Thomasmindeparken har indført. Her går hendes søn, fireårige Julius. - Heldigvis har vores kompetente personale i børnehaven fået det bedste ud af situationen. Vi har simpelthen fået verdens bedste madordning, fastslår Pernille Holt Jørgensen. Hun havde tidligere den holdning, som mange andre forældre, at madpakken er en forældreopgave. Hun taler om en kærlighedserklæring til sit barn og en måde at sikre sig, at barnet får noget sundt at spise i løbet af dagen. Derfor roser hun børnehaven for at tænke Fødevarestyrelsens kostråd ind i madlavningen - og gøre det lækkert. - Hver dag får børnene frisklavet, spændende og sund mad, siger hun og nævner et eksempel på en frokost forleden: Ovnbagt æggekage med purløg, pastasalat og pålægsfad med rugbrød. - Jeg er som mor så glad for, at personalet i vores børnehave i den grad påtager sig et ansvar og laver sådan en fantastisk ordning. Ikke nok med at jeg ved, at min søn får en sund og varieret kost i børnehaven. Jeg kan også i store træk få at vide, hvad han har spist og hvor meget, for det går personalet op i. De ved, at det vil jeg som mor gerne vide, når jeg henter mig søn i børnehaven, siger Pernille Holt Jørgensen og fastslår: - Jeg er gået fra hade denne ordning til at synes, at den er helt fantastisk. Det er takket være et dybt engageret personale - ikke mindst Christina Lind, som er børnehavens køkkenchef og hjernen bag de lækre retter.