Skeptiske lærere
Forbud mod at forlade skolerne i frikvartererne bliver svært at håndhæve, mener lærerforening

AALBORG:Kræftens Bekæmpelses forslag om at forbyde lærere og elever at gå uden for skolernes område for at ryge i frikvartererne får ikke lærerne i Aalborg til at klappe i hænderne.- Det bliver ikke helt problemfrit at gennemføre, påpeger formand for Aalborg Lærerforening Dorthe Kamp. - Som det er i dag er en stor del af vores arbejde jo samlet i ”klumper”. Så det er ikke unormalt at undervise fra 8 til 14 og have en lille pause, inden man skal til et møde på skolen igen kl. 15.30. Og indfører man et forbud mod at forlade skolen, kan lærerne ikke bruge ventetiden til at smutte ud og handle eller lignende, forklarer hun.
Store Forskelle
Ifølge Dorthe Kamp vil det i givet fald blive op til den enkelte skole og dens bestyrelse at beslutte, om der skal være udgangsforbud. Og derfor vil der også blive store forskelle fra skole til skole. - På nogle af de skoler, hvor man har et stort 10. klassecenter eller en stor overbygning, bliver det meget svært at håndhæve, hvis man ikke har en utroligt stor opbakning fra forældrene, siger hun.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.