Norge

Ski i danskerhøjde

Norges største skidestination skuffer ikke - her er noget for hele familien

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

De små skiløbere har lettere ved at lære end de store.

Kulden bider i kinderne, mens liften langsomt transporterer os fra Turistcentret i Trysil og op mod pisterne. Skiløb i Norge i januar er ikke for frossenpinde. Selvom solen skinner, og himlen er uendelig blå, ligger temperaturen et pænt stykke under frysepunktet. Men deroppe - for enden af den lange række stålsøljer, der bærer de kraftige stålwirer, som trækker liften - venter belønningen. En tur ned af en af Trysils brede pister. Under os er der allerede livlig trafik af skiløbere, der har valgt at sno sig ned ad den piste, der løber lige under liften. Trysil er Norges største skidestination. Både når man tæller antallet af pister og antallet af gæster. Og det er ikke tilfældigt, at danskere, nordmænd og svenskere hver vinter i stort tal valfarter til bjerget, der ligger 240 km nord for Oslo. For her er noget for de fleste. Lige fra dem, der tager de første vaklende skridt på ski, til skihajerne, der ikke kan få fart og tempo nok. - Trysil er først og fremmest en familiedestination med gode, velpræparerede pister. Vi er ikke ekstrem-skiløb eller off-piste, forklarer Sondre Amdahl, der er salgs- og markedschef i Trysilfjellet Alpin. Trysil er et af danskernes favoritsteder i Norge. I løbet af sæsonen er i gennemsnit 42 procent af gæsterne fra Danmark, med nordmændene selv på andenpladsen og svenskerne på tredjepladsen. Så man skal passe på, hvad man siger - der er en pæn chance for, at ham eller hende, der står ved siden af dig, også er dansker. En af de gode ting ved Trysil er, at fjeldområdet er stort. Vel er vi ikke i Østrig eller et af de andre Alpelande, hvor man kan stå på ski i dagevis, fra dal til dal, stort set uden at krydse sine egne skispor. Men mindre kan også gøre det. Og I Trysil er der så mange pistekilometer, at de fleste danskere sagtens kan blive ved med at finde udfordringer. Der er primært tre steder i Trysil, man kører ned til - eller begynder turen op. Det er ved Turistcentret, Fageråsen og Høgegga. Er man meget ivrig, kan man bruge en eftermiddag på at køre hele vejen rundt om fjeldet. En anden ting, man kan glæde sig over i Trysil, er, at pisterne er meget vel anlagte. Og det er bestemt hverken tilfældigt eller naturens orden. Sondre Amdahl forklarer, at man har været meget omhyggelig med at designe pisterne. Der er næsten altid pister i flere farver ned fra det sted, liften har bragt én hen. Og der er sørget for nogle gode afsatser på de rigtige steder, hvor man kan vente et øjeblik og få mælkesyren ud af benene, på vej ned af en af de røde eller sorte pister. Den mest populære af dem alle, den hvor trafikken er tættest, er den blå piste 13. Det er en skøn, bred piste, der falder jævnt og pænt ned gennem skoven. Den er så bred, at man uden problemer kan lave store, bløde sving, og den falder så langsomt, at faren for at komme galt af sted er næsten ikke-eksisterende. De fleste danskere er kun på skiferie én gang om året og har brug for en dag eller to til at banke den værste rust af skitalentet og tanke lidt selvtillid, og her er en piste som nummer 13 perfekt. Nordmændene har også lært, at mad og drikke er en nødvendighed, når man er ude at stå på ski. Derfor er der de strategisk rigtige steder anbragt små spisesteder, hvor man kan købe en portion gullasch eller måske bare en kop varm kakao. Og med den kurs, den norske krone er havnet i, er det lige før, det ikke gør ondt at betale.