Ski løbere til VM og OL

For første gang kan Hobro Skiklub præsentere tre løbere, der målrettet sigter mod internationale udfordringer.

Anne Libak Nielsen har været på ski i Østrig i bestræbelserne på at blive klar til ungdoms-OL i 2010.

Anne Libak Nielsen har været på ski i Østrig i bestræbelserne på at blive klar til ungdoms-OL i 2010.

Nichlas Bojer Jensen forsøger at kvalificere sig til VM i Val-d’Isère i Frankrig i 2009, mens Kristoffer Faarup og Anne Libak Nielsen er blevet forhåndsudtaget af Danmarks Olympiske Komitè (DOC) til ungdoms-OL i Polen i 2010. Alle tre har længe været i gang med målrettet fysisk og teknisk træning, for at få det nødvendige antal F.I.S – point, som er kravet fra DOC. Den tredje træningssamling over 14 dage er afsluttet på den østrigske gletscher i Hintertux. Den gode træning skal fortsætte, og derfor har Hobro Skiklub allieret sig med Lasse Kjus Rennskole ved Lillehammer indledt. Her har man Norges bedste trænere og faciliteter til rådighed. Mere end 100 træningsdage på ski kombineret med cirka 50 dage i konkurrenceløb skal hjælpe de tre unge skiløbere til at indfri deres mål.