Skibe spøger stadig

Besøger man fiskerihavne i Nordjylland, kan man opleve en overraskende stilhed. Aktiviteten i havnen står nemlig slet ikke mål med antallet af sejlklare fiskerbåde, der ligger til kaj.

FISKERIPOLITIK:Besøger man fiskerihavne i Nordjylland, kan man opleve en overraskende stilhed. Aktiviteten i havnen står nemlig slet ikke mål med antallet af sejlklare fiskerbåde, der ligger til kaj. I disse havne er der registreret utallige skibe, der aldrig kommer ud af havnen, men alligevel både er vedligeholdte og forsikrede. Ja, man har talt helt op til fyrre af disse "spøgelsesskibe" i én enkelt havn, hvilket er tilfældet i Hanstholm. Hvorfor er dette højst besynderlige og meningsløse fænomen opstået? Jo det er udsprunget af endnu et eksempel på dårligt samarbejde mellem den danske regering og Kommissionen i EU. Tilfældet er, at regeringen i 2005 med et meget snævert flertal med Dansk Folkeparti, fik iværksat en omfattende privatisering af fiskekvoterne, hvilket resulterede i at man kan købe og sælge kvoteandele. En meget risikabel beslutning, da kvoteandele er en ustabil vare. Kvoteandele (for de fleste fiskearter) binder sig til det enkelte skib, så hvis man vil købe en andel, må man købe skibet med. Et andet system, som Kommissionen regulerer for at begrænse fangst af truede arter som for eksempel torsk, kaldes "havdage" og findes parallelt med kvoterne. Disse bestemmer, hvor mange dage et skib må være på havet om året, alt efter hvilken fisk man fisker efter. Det vil sige, at man også kan købe flere havdage, ved at opkøbe et skib. Resultatet er, at køb og salg af rettigheder til at fange fisk har materialiseret sig i disse spøgelsesskibe, som i grunden kun ligger i havnen for at tillade, at større og bedre skibe kan få lov at fiske. Regeringen har dog godkendt, at man kan hugge den båd op, som ligger og forurener i kajen, uden at man mister sine kvoteandele. Men Kommissionens oprindelige intention med havdage var at ophugning skulle begrænse fiskeriet, og ikke blot videregivelse til et andet fartøj. Derfor skal skibet stadig ligge sejlklart og forsikret, for at et andet skib kan benytte dets havdage. Derfor ligger disse skibe stadig i havnen og forurener, og er en stor belastning for miljøet, og de fiskere der ejer dem. Kommissionen har dog lyttet til klagerne, og kan godt se det meningsløse i spøgelsesskibene. I år er en ny ordning på prøve, hvor havdageordningen ændres til det, der kaldes kilowatt-dage. Kilowatt-dage er havdage i relation til motorkraften på skibet. Det vil sige at medlemsstaterne modtager et samlet antal kilowatt-dage i forhold til hver enkelt stats fiskerikapacitet. Medlemsstaterne får selv lov til at administrere disse dage, og får derfor chancen for at gøre noget ved de meningsløse spøgelsesskibe. Det betyder, at det er op til regeringen og fiskerne at nå frem til en fornuftig løsning, som ikke binder sig til hver enkelt båd på samme vis. Man bør kunne handle med havdage og kvoteandele, uden at de skal være materialiserede i rigtige både, og det skal sikres at man ikke pludselig kan komme til at sidde inde med en masse havdage, som man ikke kan komme af med igen.