Skibsby-Højene IF-Sæby IF 1-4

Fodbold 26. september 2007 06:00

I dagens næste kamp ventede der SHI¿erne en svær opgave mod Sæby, som man endnu ikke har formået at slå i denne sæson. SHI¿erne startede afventende, og satsede på contraer. Det gav en del opløb til noget, uden at det dog kom til de store chancer, og i den anden ende blev Sæby holdt væk fra chancer. Efter ca. 10 min. fik SHI et hjørnespark, som Mads Philip Thomsen sendte hårdt ind i feltet, hvor den på stregen blev clearet. Mads Philip fik fat i riposten og hamrede mod mål. Målmanden kunne blot halvklare skuddet, og Oscar Madsen kunne let sende risposten i mål til SHI-føring 1-0. Føringen holdt kun godt et minut, da en lang og tilsyneladende adresseløs bold fik lov at passere igennem hele SHI-forsvaret, og her stod Sæby¿s Christoffer Nødgaard, der ikke var kommet tilbage fra det forrige angreb, og han udlignede sikkert til pausestillingen 1-1. 2. halvleg blev - som den skred frem - mere og mere spillet på Sæby¿s præmisser, da SHI¿erne løb trætte. Allerede efter tre minutter bragte Jesper Hansen Sæby foran 2-1, da han på et hjørnespark fik lov at stå umarkeret, og allerede minuttet efter gjorde Rasmus Pedersen det til 3-1, da han kom fri i højresiden, og sikkert sparkede bolden ind i det lange hjørne. To minutter senere slukkedes lyset endegyldigt for SHI¿erne, der igen tog sig en blunder ved et hjørnespark, og Sæby¿s Job Bjak kunne uhindret gøre det til slutresultate 4-1. Efter dagens kampe uddelte SHI¿erne Small Star trøjen, der gik til Mads Ladefoged, efter en utrættelig indsats på den centrale midtbane krydret med såvel mål som assist.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...