Skibslaster af dansk kød fra Grenå til Rusland

Rusland 8. december 2007 05:00

{ GRENÅ: Havnen i Grenå er blevet en travl afskibningshavn for Danish Crown. Tre gange her i december fyldes skibe med op mod 3200 tons svinekød ad gangen. Det tager mellem tre og fire dage at fylde et skib som ¿Green Crystal¿, der lige nu er på vej mod sit mål, Skt. Petersborg i Rusland, hvor det skal ud på det russiske julemarked, som kulminerer med den russiske jul den 6. januar. - En del af vore russiske kunder skal have udnyttet deres årlige kvoter, inden de udløber ved årsskiftet. Det giver lidt ekstra travlhed nu, fortæller Jens Rahbek, eksportchef i Danish Crown til slagteriselskabets Ugeinfo. I alt skal der sejles op mod 7000 tons svinekød til Rusland i december, foruden de normale afsendelser pr. lastbil, og siden åbningen af eksportruten for et år siden er der hver måned blevet sendt mellem et og to skibe af sted.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...