Aalborg

Skideballe efter druktur

AALBORG:Om det var kreativiteten eller promillen, der var høj blandt tre unge mellem 18 og 28 år, vides ikke. I hvert fald sluttede en våd nat med en tur i gummibåd i Limfjorden. En situation, som folk inde ved bredden ikke var helt trygge ved, blandt andet fordi en forbipasserende coaster var faretruende tæt på gummibåden. Det fik Nordjyllands Politi til at rykke ud på stedet. - Folk ringede og sagde, at en båd var på vej lige imod dem, men da vi kom til stedet, var de kommet ind på land igen. Så de fik en skideballe af de større, fortæller Poul Badsberg, vagtchef ved Nordjyllands Politi.