Skidt aften i høgebur

Lubomir Pisar oplevede en sand mareridtsaften i målet

DENNIS AABY - her i aktion i White Hawks-buret - erstattede Lubomir Pisar kort ind i anden periode.Foto: Bent Jakobsen

DENNIS AABY - her i aktion i White Hawks-buret - erstattede Lubomir Pisar kort ind i anden periode.Foto: Bent Jakobsen

white hawks sønderjyske 2-5 ISHOCKEY, AL BANK-LIGAEN Af Jens Ole Pedersen jens.ole.pedersen@nordjyske.dk FREDERIKSHAVN: Lubomir Pisar har reddet White Hawks i masser af kampe, men i aftes havde han en rigtig offday i buret og blev to minutter inde i 2. periode pillet ud til fordel for unge Dennis Aaby. På det tidspunkt førte sønderjyderne 3-0 på tre større eller mindre koks af Lubomir Pisar, og mareridtet begyndte allerede efter knap to minutter, da pucken fik lov til at gå i mål via Pisars skulder. I den situation så også høgenes øvrige defensiv dårlig ud, men det fik de dog hurtigt rettet op på. Og hjemmeholdet kom sig i det hele taget kvikt ovenpå den kolde douche. Nedtur kom i anden periode Høgene virkede aggressive og satte flere gange Brian Greers sønderjyske mål under belejring. Men selv om han gav en del returer, lykkedes det ikke trods et massivt pres for White Hawks at få udlignet inden første periodepause. Den helt store nedtur for Pisar og høgene kom straks i 2. periode, hvor han var impliceret i scoringerne til både 0-2 og 0-3. Og selv om afløseren Dennis Aaby gjorde det pænt, var han heller ikke chanceløs på skuddet, der gik ind til 0-4. Jubilar på pletten Først kort før 2. periodes afslutning lykkedes det endelig for høgene at komme til fadet. Og det var 200 kampes jubilaren Morten Lie, der fik reduceret. I 3. periode imponerede høgene ved fortsat at fighte, og det lykkedes også for Ilya Dubkov at gøre det til 2-4 i powerplay. Dermed var der alligevel linet op til en spændende afslutning, hvor hoveddommerne også kom i centrum for at fløjte for tidligt. Dubkov var også lige ved endnu en reducering, men det var stolpe ud for høgene, der fire minutter før tid valgte at tage keeperen ud. Det gav i stedet endnu en sønderjysk scoring. KAMPFAKTA Periodecifre: 0-1, 1-3, 1-1. Mål: 0-1 Dustin VanBallegooie (1.54), 0-2 Dustin VanBallegooie (20.29), 0-3 Dustin VanBallegoolie (22.00), 0-4 Aleksandrs Macijevski (31.06), 1-4 Morten Lie (38.01), 2-4 Ilya Dubkov (44.43). 2-5 André Signoretti. Udvisninger: White Hawks 10x2., SønderjyskE 9x2 min. Hoveddommere: Brian Janum og Michael Nielsen. Tilskuere: 1325.