Skidt første periode blev dyr for AaB

Ishockey 11. oktober 2006 06:00

Herning Blue Fox AaB Ishockey 4-2 Ishockey, Isligaen Af Jens Hukiær jens.hukiaer@nordjyske.dk @Brød.9.u-indryk:HERNING: En skidt start på alle tre perioder af kampen i Kvik Ishockey Arena gav AaB Ishockey nederlag nummer to til Herning i denne sæsons Isliga. Bortset fra et skud på overliggeren af AaB’s Grady Moore var det Herning, der fra start svingede ishockeystaven i et lidt højere tempo end nordjyderne, og Brian Greer i AaB-målet måtte flere gange give prøver på sin kunnen, inden Herning efter godt otte minutters spil kom uldjyderne foran, da holdets topscorer Blaine Down efter en dribling ind over blue line slog til med et brag af et skud aldeles utageligt for Brian Greer. Da så AaB løb ind i en dobbelt udvisning - dem har holdet ellers ikke haft så mange af i denne sæson - midt i perioden skulle det næsten føre til endnu et midtjysk mål, da AaB’s tre mand på isen blev spillet tynde i et hurtigt pasningsspil fra Herning. Matti Kaipainen kunne herefter let passere Brian Greer. AaB’erne kom dog lidt bedre med mod periodens slutning bl.a. hjulpet af en Herningudvisning. Man frygtede lidt, at første periode skulle gentage sig, da Julian Jakobsen blev udvist efter bare 17 sekunders spil. Men AaB overlevede udvisningen, og da nordjyderne så i poweplay fik reduceret, troede i hvert fald AaB-tilhængerne, at kampen måske kunne vende. Det varede dog kun 16 sekunder. Så fik Matti Kaipainen en lidt heldig returpuck fra en AaB-skøjte, og han kunne udplacere Brian Greer i AaB-målet. Anden periode sluttede i diverse bataljer, efter at Martin Rejthar og Aleksandr Semjonovs gensidigt havde sat hårde tacdklinger ind på hinanden. Det fandt AaB’eren sig ikke i, og de to kamphaner måtte skilles ad af dommerne samtidig med, at de to tidligere holdkammerater AaB’s Mads Møller og Hernings Rasmus Pander, der tidligere i kampen havde indkasseret en 10 minutters udvsining for dårlig opførsel, havde deres egen private slåskamp kørende. Alle fire indkasserede matchstraffe for deres utidige boksekampe. De fire kamphaner kan nu alle se frem til karantæner på minimum en spilledag. [ Kampfakta: Periodecifre: 2-0, 1-1, 1-1 Mål: 1-0: 8.37 min. Blaine Down, ass. Matti Kaipainen, 2-0: 12.37 min. Aleksandr Semjonovs, ass. Mikko Louvi (5 mod 3), 2-1: 25.06 min. Ronny Larsen, ass. Bo Nordby og Ilya Dubkov (5 mod 4), 3-1: 25.20 min. Matti Kaipainen, ass. 4-1: 41.44 min. Daniel Madsen uass. 4-2: 52.27 min. Ilya Dubkov ass. Julian Jakobsen. Udvisninger: Herning 4 x 2 min. og 1 x 10 min. (Rasmus Pander), AaB 9 x 2 min. Matchstraf: Rasmus Pander og Aleksandr Semjonovs, begge Herning, Mads Møller og Martin Rejthar, begge AaB Hoveddommer: Casper Christensen Tilskuere: 1853 i Kvik Hockey Arena.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...