Skidt forsvar kostede

Fodbold 10. februar 2003 07:00

2. division damer HIK Aalborg II - LKB 3-0 Sætcifre: 25-18,25-20, 25-21 AALBORG: Et veloplagt og påpasseligt hjemmehold tog helt pynten af rækkens tophold lørdag formiddag og skabte dermed fornyet spænding om oprykningen. Efter flotte sejre i de to seneste topkampe over Randers og Århus 1900 var LKB-damerne ved at trække fra ikke mindst HIK-holdet, der er nedrykker fra 1. division. For en sjælden gangs skyld stod forsvaret rigtigt skidt hos gæsterne og det gjorde naturligvis, at angrebet aldrig kom til at fungere. Dermed lykkedes det ikke at få sat et pres ind mod hjemmeholdet, og da servemodtagningerne heller ikke fungere optimalt, blev det meget vanskeligt for topholdet. Det blev ikke bedre af at LKB'erne også havde flere servefejl undervejs så alt i alt er der ikke meget at indvende mod den fortjente sejr til HIK. Besværlighederne til trods var det en kamp på et højt niveau og begge hold havde afgjort ære af lokalopgøret i Stadionhallen i Aalborg. På LKB-holdet var der debut til Liv Kristensen og hun gjorde det ganske godt under de vanskelige forhold.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...