Skidt og godt nyt for Barcelona-profil

Forsvarsspilleren Gerard Pique er ude med en fodskade i to-tre uger, men venter barn med popstjernen Shakira.

Skidt og godt nyt for Barcelona-profil

Onsdag aften blev en blandet fornøjelse for FC Barcelona-spilleren Gerard Pique.

Den 25-årige forsvarsspiller måtte lade sig udskifte med en fodskade, da Barcelona på Camp Nou sejrede med 3-2 over Spartak Moskva i Champions League. Skaden koster ham to-tre uger på sidelinjen.

Til gengæld kunne Piques verdensberømte kæreste, den colombianske popstjerne Shakira, annoncere, at hun og fodboldspilleren venter parrets første barn. Det fortalte 35-årige Shakira på sin hjemmeside.

Skaden til Pique kommer på et skidt tidspunkt for Barcelona, der allerede har anfører Carles Puyol (forsvar) og midtbanestjernen Andrés Iniesta ude med skader.

Holdets argentinske stjerne Lionel Messi, som med to mål vendte 1-2 til 3-2, siger dog til spansk tv, at tilhængerne ikke behøver være for bekymrede.

- Det er en skam med Piques skade. Han er vigtigt for os - ligesom Carles Puyol - men vi er godt dækket ind med andre spillere, siger Messi.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.