Skiferien bliver købt i sidste øjeblik
Folk venter med at bestille vinterturen - det gælder om at komme det rigtige sted hen

Arkivfoto
NORDJYLLAND:Hvis du har planer om at bestille vinterens skitur i denne uge eller netop har gjort det, er du langt fra alene.
Tendensen er, at vi booker skiferien senere og senere, skriver NORDJYSKE Stiftstidende.
Tidligere bestilte langt de fleste rejsen i god tid inden jul, men nu oplever bureauerne, at vi venter med at bestille, til julen er overstået.
- Tidligere var 90 procent af skiferierne solgt inden jul. I år gælder det kun for omkring 60 procent af rejserne, siger Carsten Kruse, der er direktør for Stena Line, der arrangerer skirejser til Norge og Sverige.
De store steder
Den rejse, de fleste ender med at købe, går til en af de store destinationer, både når det gælder skirejser nord- og sydpå.
- For de fleste danske skiturister vægter det højt at komme til de helt store steder som for eksempel Wagrein i Østrig og Hafjell i Norge, siger Rasmus Skov Jensen, der driver rejseportalen Skisport.dk, hvor man finder rejser fra 50 forskellige skirejsebureauer.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.