EMNER

Skift let mellem programmerne

Gratis værktøj giver dig bedre kontrol med de åbne programmer

De åbne programmer vises side om side - og kaldes frem med et enkelt tryk på tastatur eller museknap.

De åbne programmer vises side om side - og kaldes frem med et enkelt tryk på tastatur eller museknap.

En af de flotteste effekter i Windows Vista er muligheden for at bladre mellem åbne programmer med Windows- og tab-tasten. Smart ser det ud - men videre praktisk er det ikke. For eksempel kan man kun se et enkelt vindue ad gangen. En langt bedre løsning får du med det gratis program Switcher. Programmet virker kun med Windows Vista, og pc’en skal understøtte den såkaldte Aero-teknik, hvor vinduernes indhold også vises i den lille oversigtsrude. Hent programmet fra: www.insentient.net. Gem MSI-filen på skrivebordet og dobbeltklik på den for at installere. Følg instrukserne, ignorer advarslerne - og slet MSI-filen igen, når installationen er færdig. Nye genveje Herefter indlæses programmet automatisk sammen med Windows. For at kalde det frem skal du holde venstre Windows-tast nede og trykke på Æ. Dette frembringer en grafisk oversigt med alle åbne programmer og vinduer. Vælg det ønskede program med et enkelt tryk på den viste taltast. Du kan også bruge mus eller piletaster. Eller trykke gentagne gange på Windows + Æ, indtil den relevante rude fremhæves. I så fald bekræftes valget med enter-tasten. Med nye tastatur-genveje kan du i en fart gemme det markerede vindue af vejen. Eller omvendt gemme alle de andre vinduer. Indstillingerne findes ved at højreklikke på det lille Switcher- ikon nederst til højre på skærmen og vælge Settings. Programmet kan tilpasses på kryds og tværs. Så leg med mulighederne indtil du finder den opsætning, der passer dig bedst.