Aalborg

Skiftedag i Shoppen

Butikker lukker men ny lejer ventes at give centret ny udvikling.

Udvidelse giver Shoppen nye muligheder for at trække kunder rundt i hele centret.Arkivfoto: Michael Koch

Udvidelse giver Shoppen nye muligheder for at trække kunder rundt i hele centret.Arkivfoto: Michael Koch

På grund af for få kunder er tirsdag 28. september sidste åbningsdag for Boghandleren i butikscentret Shoppen, der på sigt også vil lukke Shoppens Legeland. Alligevel står Shoppen foran en stor udvidelse, der skal give plads til blandt andet Jyllands største Elgiganten, og det vil give centret en ny udvikling, emner direktør Ulrik Bebe fra Ceraco Development, der ejer Shoppen. For få kunder Boghandleren siger farvel til kunder og tre ansatte 28. september. - Det kan ikke løbe rundt. Vi har for få kunder, forklarer butikschef Dora Valdimarsdottir, der ikke har indtryk af, at branchen generelt er i krise. - Flere andre kæder har det godt. Butikkens pro-blem skyldes lidt vores placering. Her kommer ikke så mange kunder, måske fordi Aalborg Storcenter ligger lige ved siden af med flere boghandlere, siger butikschefen, der har fundet nyt job. Ulrik Bebe er indstillet på at Boghandleren lukker. - Oprindeligt skulle det være en Gad boghandler med et specielt koncept. Men så blev Gad overtaget af Bog&Ide, og butikken blev mere almindelig i sin struktur, og så blev butiksarealet på 570 kvadratmeter for stort, siger han. Udvidelse med muligheder Ulrik Bebe mener, at luk-ningen kan harmonere med den kommende udvidelse. - Netop på baggrund af udvidelsen kan vi godt acceptere, at Boghandleren flytter ud, siger han. Shoppen lukker i forbindelse med udvidelsen også nabobutikken, Shoppens Legeland, som Shoppen overtog driften af, da Ca-pella Play gik konkurs. - Vi har andre planer med disse lokaler i forbindelse med udvidelsen, siger Ulrik Bebe uden at ville røbe mere. Nyt liv i Shoppen Dog peger han på, at mens den ene ende af Shoppen med butikker som H&M og Stadium med en placering over mod storcentret nyder godt af kundernes bevå- genhed, så skal udvidelsen med Elgiganten trække kunder til den ende af Shoppen, hvor Boghandleren ligger. - Elgigantens ankomst vil styrke Shoppen, og vi vil se på, hvordan vi kan optime-re Shoppen, siger Ulrik Bebe. Som omtalt i NORDJYSKE mandag har Shoppen, såfremt byrådet siger god for udvidelsen, en aftale med Elgiganten om et lejemål på 4.300 kvadratmeter. Omsætningen i den nye Elgiganten ventes at blive 300 til 350 millioner kroner årligt, og forretningen vil beskæftige 60 til 80 medarbejdere. Udvidelsen betyder ydermere, at Shoppen har plads til yderligere fire til fem lejere.