Skiløb i Rold Skov hele julen

Der bliver mulighed for at løbe på ski i Rold Skov hele julen, lover skovfoged Leif Lyngsø fra Skov- og Naturstyrelsen Himmerland, som har beredskab klar til at holde skiruter, parkeringspladser og turen rundt om St. Økssø åbne mellem jul og nytår.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Skiruterne ved Skørping bliver trukket op efter det foventede snefald torsdag. Arkivfoto: Michael Koch

Sporene trækkes op igen efter det forventede snefald torsdag, og man kan selv holde sig opdateret om skiløjpernes aktuelle status på hjemmesiden www.skovognatur.dk/RoldSkovSkilaug, som bliver løbende ajourført. Leif Lyngsø fortæller i øvrigt, at der er rigtig mange folk både til fods og på ski for tiden, og forleden mødte skovfogeden endda for første gang nogle rigtig hårdføre skiløbere, der ligefrem havde overnattet primitivt i Rold Skov på en længere skitur. w En anden lidt anderledes oplevelse er en aftentur i den snepyntede skov, anbefaler Leif Lyngsø: - Det er en helt fantastisk oplevelse, og lige nu lyser fuldmånen den hvide skov op, så man kan godt spare på batteriet til pandelampen.