EMNER

Skiløb på første klasse

Allerede ved velkomstmødet på hotellet stiger humøret adskillige grader, især hos de mandlige skigæster, for en af guiderne har netop mødt Anastacia i Geneves lufthavn.

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Off-pistemulighederne er fremragende.

De næste dage går vi rundt og drejer hovederne af led, men forgæves - ingen får øje på Anastacia. Vi må "nøjes" med, at den svenske konge, Karl Gustav, i selskab med Ingemar Stenmark holder den årlige skiferie, mens vi er der. Pludselig kommer de ud fra en restaurant. En af de medbragte bodyguards går lidt i forvejen, finder kongens ski, lægger dem til rette i sneen og placerer skistavene ved siden af. Derefter kommer kongen hen og klikker støvlerne i sine bindinger, inden han forsvinder ned ad den røde piste mod Verbier. Vi andre dødelige kører videre og tager via Col des Gentianes op til områdets højeste skistart, der ligger på det over tre kilometer høje Mont Fort. Da vi stiger ud af den store gondollift på toppen af det 3300 meter høje Mont Fort, mærker vi tydeligt, at både vinden og kulden bider markant anderledes end nede i dalen. Vi bevæger os ud på udsigtsplatformen og fornemmer, at den tyndere luft ikke tillader for mange anstrengelser, og i samme øjeblik vi når frem til gelænderet, der beskytter os mod et meget dybt fald, mister vi helt pusten. Men det er mest på grund af den pragtfulde udsigt. Overalt ligger der sneklædte Alpetoppe, imellem dem masser af blåhvide gletschere, der snor sig ned mod dalen. Vi føler, at alle de berømte alpetinder er samlet lige netop her - mod sydvest ser vi tydeligt Europas højeste bjerg, det 4807 meter høje Mont Blanc. Mod øst får vi øje på den smukke profil af Matterhorn, og i Italien kan vi se Monte Rosa på 4633 meters højde. Det største område Der er to veje ned fra Mont Fort. Man kan vælge den behagelige tur tilbage igen med gondolliften, eller man kan tage den sorte pukkelpiste, som ender 400 højdemeter længere nede, i noget der minder om et frit fald. Af hensyn til artiklen vælger vi med en del sommerfugle i maven at klikke skiene på og bevæge os hen til kanten af pisten. Vi kigger ned og fristes til at gå tilbage til gondolen, for mister man en ski under nedfarten, venter der en ubehagelig rutschetur på et par kilometer. Til gengæld er turen ned mod Col des Gentianes også en meget flot oplevelse. Med en del støn og rigtig mange pauser får vi kantet skiene ned af puklerne og når bunden nogle minutter senere. Vi styrer direkte mod nærmeste bar, bestiller cappuccino og finder en liggestol, som vi vender direkte op mod solen. Her ligger vi den næste time. De Fire Dale, eller Les Quatre Vallées, som det lokalt omtales, er Schweiz største skiområde. Og lad det være sagt med det samme - her er simpelthen alt. Få andre steder finder man et skiområde der er så varieret, og de 400 kilometer præparerede pister suppleres af et fantastisk off-pisteområde, flere snowboardparker samt boardercrossbaner, langrendsløjper og en ti kilometer lang kælkenedfart. Området tiltrækker skiløbere fra hele verden, og mulighederne for indkvartering er lige så varierede. Man kan indlogere sig på de dyre luksushoteller i Verbier, vælge et chalet beliggende ved den nederste del af pisten, bo i lejlighed i Nendaz, eller gøre som vi valgte ¿ nemlig at tilbringe ugen på et lille hyggeligt hotel i La Tzoumaz. Plads til alle Inden turen tjekkede vi de forskellige muligheder og endte med at vælge Hotel La Poste, der drives af Dan Ski. Her kan man få en uge, der prismæssigt sagtens kan hamle op med de øvrige alpedestinationer. Modsat rygtet er det ikke dyrere at bo i La Tzoumaz, end det fx er i Frankrig eller Italien. Til vores overraskelse er liftkortene også billigere end ellers. Når man kommer som familie, er der store reduktioner i prisen, og den samlede udgift for os (to voksne og to børn) svarer til prisen på to et halvt liftkort. Nu, vi er i Schweiz, har man selvfølgelig indført Swatch-Access systemet, hvor liftkortfunktionen kan indlæses i ens armbåndsur - hvis det altså er et Swatch! La Tzoumaz ligger i den "næstsidste" dal, og byen er hyggelig og ikke særlig stor. Der findes kun et par hoteller, nogle få butikker og et lille supermarked, så man har det mest nødvendige. Vil man brænde en formue af i schweizerfranc, kan det sagtens lade sig gøre i nabobyen Verbier. Fra La Tzoumaz føres man på ti minutter med kabineliften op til Savolyeres, og herfra går pisterne direkte ned til Verbier. Her ligger gourmetrestauranter, sushibarer, juvelérforretninger og store hoteller side om side, og man ser Jaguarer med engelske nummerplader. Hvad man ønsker afhænger af temperament og pengepung, men områdets variation giver de mange muligheder, og vi er meget tilfredse med at bo i La Tzoumaz. De øvrige områder i Les Quatre Vallées ligger blandt andet ved Nendaz og Veysonnaz, og hvert område har sit specielle kendetegn. I Veysonnaz ligger masser af brede, røde "motorveje", og det er også her, man finder områdets World Cuppiste. Mange familier holder til i Nendaz, hvor lejlighederne ligger, og pisterne er til roligt skiløb, mens det eksklusive område ved Verbier tiltrækker jetsettet. I La Tzoumaz finder man de bedste muligheder for offpisteskiløb. Når man tager liften op til Savoleyres, breder de upræparerede områder sig ud som de store "Bowls" man finder i USA og Canada. Efter nysne valfarter skiløbere mod toppen for at trække de første spor ned over den uberørte overflade. En anden af La Tzoumaz attraktioner er den 10 kilometer lange kælkebane, som vi prøver kræfter med en aften. På feriens sidste dag bliver vi enige om at La Tzoumaz har det, som gør en skiferie i Schweiz til noget særligt; en alpeidyl, som man ikke finder mange andre steder. Søger man diskoteker eller dyre forretninger, skal man ikke vælge La Tzoumaz, men for alle andre kan stedet varmt anbefales.