Rold

Skiløbere bliver til mestre

Rold Skov Skilaug inviterer nu til åbne Rold Skov Mesterskaber i skiløb for både børn og voksne.

Det foregår lørdag over middag på det "skistadion", der har udviklet sig ved Skørping Idrætscenter denne vinter. Man melder sig til i hallens cafeteria fra kl. 12.30, en halv time før mesterskabernes start. Der er fællesstart kl. 13 for børn under 10 år, som løber én omgang på én kilometer. Kl. 13.20 er der fællesstart for børn på 10-15 år, som skal løbe to omgange, i alt to kilometer. Der er præmier til de første tre i begge aldersklasser. Kl. 14 er der fællesstart for voksne og børn over 15 år, som skal løbe to omgange på en cirka 2,3 kilometer lang rute i skoven, i alt 4,6 kilometer. Også her er der præmier til de første tre over stregen, Peter Bystrup fra skilauget efterlysere hjælpere til at afvikle arrangementet. Læs mere på http://skovognatur.dk/roldskovskilaug.