Trafikulykker

Skilte mod spøgelsesbilister

Frakørsel forveksles så ofte med Støvrings ringvej at der advares ekstra

STØVRING:Det ligner en trafikal helgardering. Nu mangler der blot et stopskilt plantet lige midt på kørebanen. Stedet er motorvejens frakørsel 30 ved Støvring Nord. Her kæmper Vejdirektoratet virkelig en fortsat kamp for at gøre trafikanter fra området opmærksomme på, at de med et forkert drej af rattet risikerer at køre på et farligt sted. Med tilsynekomsten af et specielt stopskilt er der nu hele fem plaketter, der skal forhindre distræte bilister i at køre op af den forkerte frakørsel og dermed rulle mod syd ad motorvejen hvor alle andre biler kører mod nord. - Stedet har længe været en sort plet på vores kort. Vi er ikke sikre, men vi tror at det er et sted, hvor der ufrivilligt kan komme ”spøgelsesbilister” på motorvejen. Det er selvfølgelig meget farligt, siger Michael Ebbesendistriktsingeniør i Vejdirektoratet. Problemet er, at man i en snæver vending har svært ved at se forkel på tilkørslen og så den store omfartvej vest om Støvring By, Vestre Primærvej. Den erfaring må har selv meget erfarne lokale bilister gjort oftere end de bryder sig om at fortælle. Vestre Primærvej dukker ligesom frakørslen op bag en diskret jordvold, når man kommer fra motorvejen af. Og lige så længe der har været motorvej, har har folk kørt forkert. Gammelt problem - Jeg var selv ude for at sætte et skilt med ”højresving forbudt” op et stykke tid efter motorvejens indvielse. Det var let at tage fejl dengang og det er det stadig, siger Poul Erik Rabs. Han er Støvring Kommunes vejansvarlige men har ikke noget direkte at gøre med motorvejen og frakørslerne at gøre. De hører under det statslige Vejdirketoratet. Han har ikke kendskab til større uheld på på tilkørslen, der kan være lige så farlig som selve motorvejen at køre forkert ad. For der kan være god fart på bilister, der lige har kørt et godt stykke over de 100 km. i timen. Deres reaktionstid kan også være ekstra langsom hvis en uventet modkørende mødes midt på vejen. Poul Erik Rabs mener også at det sker jævnligt at nogle stikker kølerhjelmens snude et stykke op af frakørslen inden de opdager fejltagelsen. Det gælder også hos både Støvring Lokalpoliti og politiets vejteknske afdeling i Aalborg. Begge steder kender man udmærket stedet og betegner det som ”problematisk”.