Skimmel i kartoflerne

Sygdommen kan dog forebygges

Kartofler er nogle skravl. De bliver let syge, men heldigvis sjældent så syge, at de ikke kan bruges. Lige nu er kartoflerne stærkt udsat for at få skimmel. Kartoffelskimmel er avlerens værste fjende. Et kraftigt angreb kan gå ned i knoldene og ødelægge høsten. Derfor er avleren nødsaget til, forebyggende at sprøjte med et svampemiddel. Sprøjtningen afhænger af vejret, men vil ofte starte fra midt i juni til starten af juli, altså netop nu. Herefter sprøjtes der adskillige gange i løbet af en sæson, alt efter vejr og vind. Også haveejeren kan foretage en forebyggende sprøjtning, men som haveejer er det overkommeligt at forebygge mod angreb uden at sprøjte. Kartoffelskimmel viser sig som brune pletter på bladene. Angreb sætter typisk ind, når vejret i en periode er fugtigt og nattetemperaturen er over ti grader. Skimmelbelægningen kan ud over de brune pletter også ses på undersiden af bladene. Skimmelsygdommene kan komme fra læggekartoflerne, men ofte vil smitten komme fra nabolaget, ja sågar endnu længere fra, idet svampesporene over lange afstande kan føres med vinden eller regnen. Kartoflen er indført til Europa omkring 1500 tallet, men blev først for alvor kendt omkring 1750. I de første et hundrede år, blev der ikke konstateret nogle egentlige problemer med kartoffeldyrkningen, men i 1845 spredte kartoffelskimmel sig med lynets hast til hele Europa. I Irland medførte en hungersnødkatastrofe, at over en million mennesker døde af sult. Ifølge Dansk Jordbrugsforskning menes sygdommen at komme fra det mexicanske højland, og den er kommet hertil over to omgange, anden gang i 1976 i en helt ny variation fra store mængder importerede kartofler fra Mexico. Noget tyder på, at nye kombinationer og krydsninger gør skimmelsvampene mere aggressive, så de i større grad end hidtil også smitter gennem jorden. Forsøg har vist, at sædskifte har stor betydning for smitterisikoen. Jo oftere man dyrker kartofler i samme jord, jo større er risikoen for smitte. Ved sprøjtning mod skimmel, bliver der lagt en hinde på bladene, så skimmelsporene der lander på planten, ganske enkelt dræbes af midlet. Har svampene først fat, er det straks vanskeligere at komme af med dem. Derfor sprøjtes der typisk forebyggende hver 7. – 10. dag afhængigt at sortens modtagelighed og vejrforholdene, eller efter det har regnet med 20-25 mm nedbør. Skimmelvejr er vejr med lune nætter, hvor der har været ti sammenhængende timer med høj luftfugtighed. Typisk vil det være dage med omkring 21 grader og nætter over ti grader. For at sporene kan få fat og inficere planten, skal der være fire timer, hvor der er vand på bladene, men højere temperatur nedsætter formodentlig den tid, sporene skal bruge for at inficerer en plante. Så længe nattetemperaturen er under ti grader er risikoen for smitte lille, og er der samtidig blæst uden regn, formindskes risikoen yderligere. Så jo mere tør man kan holde sine planter, jo mindre er risikoen for angreb. Når det regner, er luftfugtigheden høj, men en høj luftfugtighed kan også forekomme hvis jorden er meget våd. Nogle sorter er mere udsatte end andre. Asparges, som man stort set ikke kan købe mere, er en af de mest udsatte for at få skimmel både på blade og i knolde. Mere sikker er Revelino og Sava efterfulgt af Folva, Hamlet og Jutlandia. I mellemgruppen ligger så Berber, Bintje og Ukama. Man er altså bedre tjent med nogle sorter frem for andre, men generelt er de mest modtagelige sorter selvsagt luget ud af markedet. Det gælder dog ikke sorten æggeblomme, der har fået en ny æra, fordi den har været meget efterspurgt af især ældre mennesker, der husker sorten som det rene guf. Som haveejer kan du købe midler mod kartoffelskimmel, og man må jo så gøre op med sig selv, om man vil have sprøjtefrie grøntsager, og om det økonomisk kan betale sig at sprøjte. Hvis det skal batte noget, skal det jo ske hver tiende dag fra nu og frem til nattetemperaturen igen daler. En forebyggelse uden at sprøjte kan ske ved straks at fjerne blade eller stængler der er angrebet. En god ide er det også at hyppe sine kartofler, så spore ikke så let får adgang til knoldene. Skimmelangreb på knolde viser sig som blygrå partier. Hvis huden på kartoflen fjernes, dukker et brunfarvet væv op. Jo mere vind kartoffelplanterne får, uden de dog skal stå i stiv kuling, jo bedre tørre bladene også. Så står dine kartofler lige nu meget tæt, er det en god ide at grave hver anden plante op, efterhånden som du skal bruge kartoflerne. Det giver luft mellem planterne. Pas på, når du arbejder med planterne. Sårede blade er mere udsat for sygdomme end hele blade. Næste år skal du huske at sætte kartoflerne i ny jord. Sørge for at der er afstand mellem knoldene og huske at købe sorter, der er så lidt modtagelige som muligt. Hvis du vil følge med i risikoen for kartoffelskimmel, netop der hvor du bor og har adgang til internettet, er der daglig opdateringer på adressen www.planteinfo.dk. Du kommer frem til varslinger ved på hovedsiden at klikke dig ind på undertitlen afgrøder/ kartofler. Har du ikke internet, så hold øje med vejret og tag en jævnlig inspektion af dine kartofler.