Skinnende køretøjer

Flotte køretøjer præsenteret på Sterup Stadion

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

STERUP:Det var særdeles flotte køretøjer, der var linet op på Sterup Stadion, da der blev holdt sommerfest. Der var biler, motorcykler og traktorer, og de nypudsede køretøjer blev ivrigt studeret af de mange besøgende.

Morten Østergaard Rosenkilde og sønnen Malthe på ni år mødte med deres fælles eje - en BSA A65 motorcykel. Den er i 2006 skaffet hjem fra Californien, og den er sat i stand fra a til z af et familiemedlem, inden Morten Østergaard Rosenkilde og Malthe blev ejere af motorcyklen.

- Den var i meget fin stand, så jeg måtte kun shine den op, fortæller Morten Østergaard Rosenkilde.

Sønnen Malthe på ni år glæder sig til at kunne overtage motorcyklen.

- Men der går jo nogle år, indrømmer Malthe, der gerne sidder på bagsædet af motorcyklen.

De kom kørende til pladsen i motorcyklen.

En af de store flydere stillede Brian Findinge med. Han har en Cadillac, der er 46 år gammel.

Den blev beundret sammen med mange af de andre flotte køretøjer.

Datteren Sille Findinge, må vente et par år endnu, inden hun kan sætte sig bag rattet i det flotte køretøj.

- Jeg glæder mig til, at vi skal ud at køre i den, siger Sille Findinge, der flere gange har været med som passager med sin far bag rattet.

- Bilen kører som en drøm, siger hun, men det er noget af en benzinsluger. Det er altid spændende, når vi er på tur i den. Folk vinker af os.

Der var også rugbrødstræk mellem by og land. Der blev trukket ihærdigt i tovene, for ingen ville ret gerne tabe dysten. Men det blev byen, der vandt på bedre armkræfter, men kun knebent foran landet i tovtrækningskonkurrencen. Det var det resultat dommerne kom til.

Et af de faste indslag var også havetraktor-træk, hvor der blev trådt godt på gaspedalerne. Dagen blev indledt med morgenkaffe, og her var der fyldt i teltet, der også dannede rammen om aftenfesten.

Det Mobile Bibliotek fra Brønderslev Bibliotek var også med til sommerfesten. Der var en quiz med bogpræmier, og biblioteket medvirkede i trailermarkedet, hvor der blev solgt kasserede bøger. Der var mange, der besøgte det mobile bibliotek.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden