EMNER

Skipper Ensom undsat ved Læsø

KATTEGAT:En nødstedt svensk sejler blev i går morges undsat i Kattegat mellem Læsø og den svenske kyst. Den nødstedte var alene på vej fra Læsø til Gøteborg, da han blev syg og tilkaldte assistance over sin mobiltelefon. Han mente selv, han havde fået en hjerneblødning. Den svenske søredningstjeneste sendte en redningsbåd ud fra Gøteborg. Også en redningshelikopter og flere svenske flådefartøjer blev dirigeret til undsætning. Det blæste 10-12 sekundmeter i området, og redningsbåden kunne ikke umiddelbart evakuere den syge mand fra sejlbåden. Men i mellemtiden var færgen Stena Germanica nået frem. Kaptajnen manøvrede færgen hen foran sejlbåden, så færgen dannede læ. Derefter lykkedes det at få en trosse over til lystbåden, så redningsbåden kunne slæbe sejlbåden ind til kysten, hvor det blæste mindre. Her blev manden bjerget over på redningsbåden, som bragte ham til Gøteborg, hvor en ambulance ventede på kajen. Manden blev bragt til behandling på Sahlgrenska Sjukhuset i Gøteborg. Den nødstedte sejler var under hele aktionen ved bevidsthed,