Aalborg

Skipperen næstenhjemme

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Også inden døre understreger Skipper Klement sit lokale tilhørsforhold. Fra vægmaleriet er han godt selskab, mener restauratør Torben Christiansen, der netop har forpagtet diskotek og værtshus Skipper Clement ud til Jeannette Lorentsen. Og de gode Ryaa-folk er velkomne til at komme forbi og hilse på bysbarnet, siger hun.

Sommeren over har snakken gået frem og tilbage, om ikke de gode folk i Ryaa skulle have deres bysbarn, den gode bondefører Skipper Klement, hjem fra Aalborg til dér, hvor han kom fra - uden at der, ret beset, har været den store regionale støtte til projektet. Måske kan det også være lige meget! For er det ikke? Jo, det er det lige præcis: Skipper Klement i egen høje person - lige uden for det diskotek i Aabybro, der bærer hans navn og kun et stenkast fra den å, der skiller ham fra den fædrene jord. Nogen særlig stads gør han ikke af sig, lidt afsides på Bagerivej og fordi en gammel ridderrustning på værtshusets tag påkalder sig en del i denne sammenhæng ganske uberettiget opmærksomhed. Men at det er Clement Andersen, er der ingen tvivl om - efter model af statuen ved Hobrovej i Aalborg står han her. Støt, som det sømmer sig den skipper, han var, og urokkeligt forbundet til den jord, han er rundet af - med mejsel og motorsav hugget direkte ud på stedet for omkring fire år siden af en stor, solid egetræsstamme.