Skiveskårne huse er god læring

170 arkitektstuderende fra Aarhus har i denne uge arbejdet med at dissekere tomme huse i Thy

Det lille hus på Frederiksvej 1 i Villerslev er dømt til nedrivning. Men inden huset jævnes med jorden, har arkitektstuderende fra Aarhus fået lov at skære en skive ud af huset for at se, hvad der er indeni i alle lagene. Foto: Peter Mørk

Det lille hus på Frederiksvej 1 i Villerslev er dømt til nedrivning. Men inden huset jævnes med jorden, har arkitektstuderende fra Aarhus fået lov at skære en skive ud af huset for at se, hvad der er indeni i alle lagene. Foto: Peter Mørk

Galleri - Tryk og se alle billederne.

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Et skarpt snit tværs gennem det forlængst fraflyttede lille bondehus på Lilbjergvej i Gudnæs afslører et fint gammelt spåntag under pandepladerne, rockwool smidt oven på loftet, ledninger i væggene, murenes konstruktion og meget mere. Alt sammen interessant og lærerigt for de 170 unge arkitektstuderende, der i denne uge har fået lov at skære huller i fire nedrivningsdømte huse i Thy. Det er anden gang, en gruppe førsteårsstuderende fra Arkitektskolen i Aarhus kommer til Thy for at benytte tomme huse som led i undervisningen. Sidste år kastede et mindre hold sig over en ejendom på Klostergade i Vestervig. - I år gav Thisted Kommune os seks-syv huse at vælge imellem, og vi valgte fire, ud fra at de skulle være forskellige, fortæller Mo Michelsen Stochholm Krag, lærer på Arkitektskolen i Aarhus. Foruden Lilbjergvej 1 i Gudnæs har de studerende arbejdet med huse på adresserne Hørdumvej 8, Koldby, Sundbyvej 15, Sundby, og Frederiksvej 1, Villerslev. Delt i grupper Under opholdet har de studerende været indkvarteret på Krik Vig Camping og i sommerhuse i Agger. De har været delt i grupper, så de hele ugen har arbejdet med samme hus, men haft forskellige arbejdsopgaver i løbet af ugen. Huset på Lilbjergvej stammer fra 1870'erne, men har ikke været beboet i mange år. Den tilhørende ladebygning på ejendommen benyttes som klubhus af motorcykelklubben Sniger-Mc, så de studerende nød godt af at kunne søge ly i klubbens lokaler, da det regnede i mandags. Fredag går turen hjemad til Aarhus igen, men Mo Michelsen Stochholm Krag håber, at der bliver mulighed for at komme igen næste år. - Vi håber at kunne fortsætte med de her projekter fremover, for der er meget læring i det, fastslår han.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.