Skizofren mand dømt til behandling for drab på sin mor

Den psykisk syge mand har forklaret, at han var bange for sin mor, og at en bamse beordrede ham til drabet.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Retten i Odense Foto: Free/Free / Jan Bjerre Lauridsen, Ritzau

En 21-årig psykisk syg mand, der i vinter slog sin mor ihjel, er ved retten i Odense blevet idømt en behandlingsdom.

Det oplyser sagens dommer, Torben Østergreen-Johansen.

Hermed følger retten anklagemyndighedens begæring om, at den syge unge mand anbringes i behandling på en psykiatrisk afdeling på ubestemt tid.

En mentalundersøgelse har slået fast, at han på grund af sin psykiske lidelse ikke er egnet til almindelig straf.

Derudover er han ifølge dommeren blevet frakendt retten til at arve efter sin mor.

Drabet skete i morens lejlighed i Kerteminde den 5. november sidste år, hvor den skizofrene mand stak hende syv gange med en kniv.

I retten forklarede manden ifølge Fyens.dk, at han troede, at hans mor var besat af djævlen, og at hun talte med forvrænget stemme.

Efter drabet henvendte han sig på Odense Universitetshospital Psykiatrisk Skadestue og fortalte om sin forbrydelse. Med sig havde han en pingvinbamse.

Manden har tidligere fortalt til politiet, at han følte sig forfulgt.

Ifølge Ekstra Bladet fortalte manden en ansat på skadestuen, at pingvinbamsen havde sagt, at han skulle tage livet af sin mor.

/ritzau/



Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.