Skjern-træner advarer om Aalborg

Spænding nden Final Four

Kristian Kjelling og Aalborg Håndbold skal man frygte, mener Skjerns træner. Arkivfoto: Lars Paulit
Håndbold 1. februar 2013 09:35

AARHUS: Skjern Håndbolds træner, Ole Nørgaard, forventer en meget svær opgave, når klubben lørdag møder Aalborg Håndbold i semifinalen af den danske pokalturnering.

Det sker ved Final4-stævnet, der bliver afviklet i NRGi Arena i Aarhus.

- De har forrygende dygtige spillere. Hvis Aalborg rammer dagen, så får vi det ualmindeligt svært, for Aalborgs topniveau er vel det eneste, der matcher KIF Kolding Københavns, siger Ole Nørgaard.

- Hvis det bliver sådan, bliver det en uhyggeligt svær opgave, forudser træneren.

Ole Nørgaard kan i så fald glæde sig over, at Aalborg Håndbold ikke altid præsterer det optimale.

Klubben ligger nummer fire i herreligaen efter 12 sejre og 6 nederlag, mens Skjern er placeret en plads højere med 14 sejre og 4 nederlag.

- Ellers ser jeg kampen som fuldstændig åben. Det er en 50-50-kamp, hvor det handler om, hvem der er bedst på dagen, siger Ole Nørgaard.

Vinderen af kampen mellem Aalborg og Skjern skal i finalen møde enten Århus Håndbold eller Skanderborg Håndbold.

Århus Håndbold møder Skanderborg Håndbold lørdag klokken 14.15.

Klokken 16.15 samme dag spiller Skjern Håndbold mod Aalborg Håndbold i den anden semifinale.

Finalen spilles søndag.

/ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...