Skjern venter i Final4

Aalborg Håndbolds kommende modstander blev fundet torsdag

Aalborg Håndbold skal møde Skjern Håndbold ved Final4. Arkivfoto: Lars Pauli <i>Lars Pauli</i>

Aalborg Håndbold skal møde Skjern Håndbold ved Final4. Arkivfoto: Lars Pauli Lars Pauli

ODENSE:Torsdag aften blev der trukket lod til håndboldherrernes Final4, og lodtrækningen flaskede sig således, at værterne fra Aalborg Håndbold skal møde Skjern Håndbold.

Dermed byder den anden pokalsemifinale på et opgør mellem Bjerringbro-Silkeborg og KIF Kolding København.

Semifinalerne spilles lørdag 4. februar 2017 i Gigantium, og dagen efter afvikles bronzekampen og finalen samme sted.

- Det var næsten ligegyldigt, hvem vi endte med at trække. Det er tre svære modstandere, og det er svært at sige, om det er godt eller skidt at møde Skjern. Til den tid har der lige været pause efter VM, og begge hold har spillere, der skal med. Der kan også komme skader og andet, men umiddelbart tegner det til at blive et jævnbyrdigt opgør. Det er det altid, når vi møder Skjern, siger Jan Larsen, der er direktør i Aalborg Håndbold.

At stævnet skal afvikles i Aalborg kan måske blive tungen på vægtskålen.

- Dagsformen bliver sikkert afgørende, men vi håber selvfølgelig på, at hjemmebanefordelen kan gøre udslaget, siger Jan Larsen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.