Skjold Sæby mødte effektivt hold

I Jyllandsserien 1 tabte sæbynitterne 1-7 ude til Vorup FB

Jens Ole Pedersen
Patrick Nødgaard og IF Skjold Sæby fik ørerne i maskinen i Vorup.Arkivfoto: Bente Poder
Sæby 19. maj 2014 14:03

SÆBY: I fodboldens Jyllandsserie 1 løb IF Skjold Sæby ind i det tredje nederlag på stribe, da det blev 1-7 på udebane mod rækkens førerhold fra Vorup FB.

Kampen blev reelt afgjort fra kampens 17. til 37. minut, hvor hjemmeholdet scorede hele fem gange.

- De var utroligt effektive og scorede fem mål på fem chancer, fortæller Patrick Nødgaard fra Skjold.

I anden halvleg kom sæbynitterne bedre med, og holdet fik reduceret til 1-5 ved Christoffer Nødgaard.

- Mod slutningen af kampen scorede Vorup endnu to gange, og efter en stribe dårlige resultater er vi nu dumpet ned på sjettepladsen, så næste kamp hjemme mod Løgstør er uhyre vigtig, siger Patrick Nødgaard.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...