Skjold Sæbys futsal-konger til DM-finaler

Sæbynitterne har for fjerde år på stribe sikret sig en plads ved finalestævnet

Skjold Sæby har allerede i tredjesidste spillerunde sikret sig adgang til DM-finalestævnet.Arkivfoto: Henrik Louis

Skjold Sæby har allerede i tredjesidste spillerunde sikret sig adgang til DM-finalestævnet.Arkivfoto: Henrik Louis

SÆBY:For fjerde år i træk er IF Skjold Sæbys stærke futsal mandskab klar til at spille med om DM-medaljerne i det såkaldte final4-stævne i Valby hallen, der finder sted lørdag 2. februar.

Pladsen i finalestævnet kom i hus allerede i tredjesidste spillerunde, da Sæby besejrede Sulsted med hele 10-2.

Det var top mod bund, som mødtes i Sulsted. Sæby-mandskabet, som er ubesejret i futsal-ligaens vestkreds, kom under overraskende pres fra starten.

Sulsted kom foran med både 1-0 og 2-0, før Sæby vågnede op, og herefter var der aldrig tvivl om kampens udfald. Sæby dominerede stort, og ligaens farligste angreb bombede løs.

I målet var der nu lukket af hos Stefan Henriksen, og ligaens bedste forsvar var på plads. Sæby har i sæsonens otte kampe blot lukket 14 mål ind, mens man har scoret hele 49 mål, og Sæby fører futsal ligaens vestkreds med ni point ned til Egen IF på andenpladsen.

Med sejren i Sulsted er Sæby for fjerde år træk klar til at spille om DM-titlen. I 2012 blev Skjold nummer fire, mens holdet de to foregående sæsoner er blevet nummer to og tre, og igen i år er ambitionen at hente en medalje.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.