Skjolde mod psykisk syg mand

Nordjyllands Politi måtte have skjoldene i brug for at forhinde psykisk syg mand i at stikke betjente med kniv.

Mette Siggaard,
En psykisk syg mand angreb politiet med kniv. Arkivfoto.
Vold 1. april 2012 13:49

En 49-årig mand fra Hobro-egnen er blevet varetægtsfængslet frem til den 18. april. Det var mandens familie, som lørdag aften tilkaldte politiet. Manden truede med at tage sig eget liv, og han var i besiddelse af en kniv. Da politiets patrulje nåede til mandens adresse i nærheden af Hobro, gik den 49-årige til angreb på politiet med kniv. - Vi var opmærksomme på, at der kunne være problemer, så vi havde udstyr med, bl.a. skjolde, siger vagtchef Frank Liltorp ved Nordjyllands Politi. Den 49-årige mand er sigtet for forsøg på vold mod tjenestemand i funktion.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...