EMNER

Skjult dagsorden

2008 har været et bemærkelsesværdigt og turbulent år for venstrefløjspartiet Socialistisk Folkeparti.

Udadtil i medierne og offentligheden har folkesocialisterne i løbet af året åbenlyst foretaget den ene mærkværdige politiske kovending efter den anden. Man vil nu pludselig stemme ja til finansloven, indgå i forsvarsforlig, acceptere skattelettelser og skattestop, skære i folkepensionen og meget andet! Først og fremmest ønsker man nu pludselig at fremstå som et økonomisk ansvarligt og kompromissøgende parti frem for det protestparti, som vi kender Socialistisk Folkeparti for at være. Men vi skal ikke lade os narre. Partiets ”nye” linje skyldes udelukkende, at Villy Søvndal og co. bruger albuerne for at komme til magten. Bagved al denne ”ansvarlighed” gemmer der sig åbenlyst hos folkesocialisterne et inderligt håb, om at man virkelig, virkelig gerne vil køre i ministerbiler. Jeg mindes, at Villy Søvndal engang sagde, at han synes, det ville være mægtigt sjovt at være socialminister, da han i hele sit liv kun havde beskæftiget sig med ting, han synes var sjove, f.eks. da han var værtshusmusiker. Men tro det eller ej; denne forunderlige udvikling hos Socialistisk Folkeparti har faktisk en helt anden skræmmende skjult dagsorden, som vi en gang for alle er nødt til at være meget opmærksomme på. Socialistisk Folkeparti har faktisk ikke ændret sin hidtidige politik overhovedet. Det er blot tomme ord og løfter, vi har oplevet gang på gang i løbet af året. Sandheden er, at folkesocialisterne tilhører stadig den yderste venstrefløj i Folketinget og reelt har interesse i at ændre det danske samfund ved en voldsom omvæltning. Jeg er nærmest chokeret over, at man i partiets principprogram kan læse at ”SF vil en grundlæggende ændring af samfundet. Strukturer og mekanismer i samfundet skal i små og store skridt gradvist omdannes. Det forudsætter en revolutionær proces, hvor et flertal i befolkningen gradvist afskaffer kapitalismen”. En revolutionær proces...! Jeg troede faktisk, at de gamle politiske ideologier for længst var uddøde, men landets fjerdestørste parti, Socialistisk Folkeparti, kæmper åbenbart stadig i marxismens voldelige ånd.