Skjult fattigdom

MENNESKESYN:Mark Durhuus (flittig debattør og ung Venstreløve) skriver 6.1. om de fattige i Danmark, og det er vitterligt rystende læsning. Hvor er de fattige i Danmark? spørger han og mener så, at fattigdom kan måles i, hvor mange der går rundt med store maver eller ligger døende i rendestenen. Men kære ven, det ville jo være den synlige fattigdom, som vi ser den i Afrika og andre udviklingslande. Her i den industrialiserede del af verden gør vi meget mere i skjult fattigdom. Du kan ikke se direkte på folk, om de er fattige. De mangler faktisk tit sund og nærende kost, men umiddelbart ses det ikke ej heller om de faktisk lever i en sundhedsfarlig lejlighed eller andet ikke menneskeegnet bolig, så hvis man skal kunne se fattigdommen direkte på dem, ja så har du det svært. Hvorfor tror du ikke, man kan se det på disse mennesker? Fordi de af al magt prøver at skjule deres fattigdom bag tøj (og gerne genbrugstøj), for man kan jo ikke se, hvor det er købt. Fattigdom er nemlig som, det har været gennem alle tider forbundet med en enorm skamfølelse og en skyldfølelse over for de børn eller ægtefælle, som man ikke kan forsørge på en anstændig vis. Her handler det nemlig ikke om at få kun juleaften med gaver og andet til at slå til, men ligeså meget om at få pengene til at slå til alle de andre 364 dage om året, og den evige jagt på at få både mad på bordet og samtidig få betalt for husleje, el m.v. Mantraet om, at "en tigger ikke kan stille nogen krav", det efterfølgende syn på de mange, der hver dag lider under deres fattigdom og i rystende angst for regninger og kreditorer nærmest skal takke for det lidt, de er berettiget til, er med til at holde dem i fattigdom og dermed uden af stand til at komme ud af deres skammekrog, som du er med til at stille dem i. Hvis denne holdning er den nye blomstrende ungdom fra Venstre vil føre ud i livet, hvis de kommer til magten, så stedes landet virkelig ud i vånde.