Udland

Skoda: 1,2 millioner biler er udstyret med snydeprogram

To af VW-koncernens store bilmærker - Audi og Skoda - sætter tal på, hvor mange biler, der har snydeprogram.

På verdensplan er 1,2 millioner dieselbiler fra Skoda udstyret med et snydeprogram, som sminker på forureningstal, oplyser den tjekkiske bilfabrikant, som er en del af Volkswagen-koncernen.

Tidligere mandag kom det frem, at tallet for et andet populært mærke fra koncernen, Audi, er 2,1 millioner.

Den tyske regering har givet Volkswagen en frist, 7. oktober, hvor den tyske bilgigant skal fremlægge en handlingsplan.

Mandag suspenderede Volkswagen flere topchefer fra forsknings- og udviklingsafdelingerne fra tre divisioner.

Miljømyndighederne i USA har varslet en bøde på op mod 120 milliarder kroner, hvilket er mere end Volkswagens samlede driftsoverskud fra sidste år.

/ritzau/AFP

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst